Hvad sker der i kroppen når du overpronerer ?

(fortalt med fagsprog...)

Når du overpronerer roterer tibia (underbensknoglen) og knæene indad og adducerer talus over calcaneus (hælbensknoglen). Samtidig pronerer subtalarleddet.

Bredden af foden øges og højden af foden mindskes fordi calcaneus everterer og får talus til at plantarflektere (droppe).

Kroppen kompenserer biomekanisk og du får et anteriort shift i bækkenet (kipper frem) og øget lændelordose (svaj), hvilket resulterer i en kyfotisk kompensation af thoracaldelen af columna og et samtidigt anteriort shift af hovedet for at opretholde den skeletale ligevægtsbalance.

 

 

Foden forlænges også, da længdebuen afflades, hvilket medfører øget belastning af fodens strukturer - i særdeleshed fascia plantaris

For stor bagfodspronation medfører også en affladning af forfodens transverselle bue, rotation af phalanges (tæerne), og lukker knoglernes indbyrdes position op. Dette resulterer i knogle-instabilitet og øgede traktionskræfter på fodens bløddele.