Abonnementsbetingelser

Disse betingelser er kun gældende for dig, såfremt du er tilmeldt et abonnement hos Kaiser Sport & Ortopædi, hvadenten det er på et fysisk produkt eller ydelse. Abonnementsbetingelser er et supplement til vores øvrige handelsbetingelser, ved eventuelle uoverensstemmelser mellem disse to typer betingelser har abonnementsbetingelserne højest vægt.

 

Ændringer af betingelser for abonnement

Kaiser Sport & Ortopædi har ret at ændre Abonnementsbetingelserne. Er der tale om væsentlige ændringer vil dette blive varslet til ikrafttræden med mindst en måneds varsel. Ikke væsentlige ændringer og ændringer til din fordel, kan gennemføres uden varsel. Dne aktuelle udgave af Kaiser Sport & Ortopædis abonnementsbetingelser vil du altid kunne finde på kaisersport.dk. Du kan også altid kontakte os og bede om fremsendelse af betingelserne via e-mail.

 

Abonnementsforholdet

Starter du et abonnement hos os, kan du se på din ordrebekræftelse hvilke produkt(er) du har valgt og med hvilken frekvens du vil få nye leveringer. Vi sender dig de valgte varer løbende, med den frekvens du har valgt, indtil du enten ændrer eller opsiger abonnementsaftalen. 

Ændringer kan du foretage i selvbjeningsportalen. Du har selv ansvaret for at opdatere din e-mail adresse på din profil, således at vi har en gyldig kontaktmulighed til dig. Vi forbeholder os ret til at afstå fra at handle med dig uden begrundelse.

 

Levering

Vi sender indlæggene til den nærmeste pakkeshop ud fra din indtastede adresse.

 

Betaling af abonnement

For at oprette et eller flere produkter på abonnement kræves betaling via betalingskort. Har du flere produkter på abonnement benyttes samme betalingskort til dem alle. Du kan til enhver tid ændre betalingskort på din konto hos os, du skal blot logge ind. Ved at starte abonnement hos os acceptere du samtidig at vi løbende trækker betaling for de aftalte abonnementsprodukter. Betalingen sker på samme måde som ved almindeligt online betalingskortkøb, hvor du selv indtaster dine betalingskortoplysninger. Du skal dog kun indtaste dine betalingsoplysninger første gang du opretter dig som abonnent. Vælger du at købe flere abonnementer efterfølgende, anvender vi det betalingskort, du brugte og gemte, da du oprettede et abonnement for første gang.  

Vi har ikke adgang til dine kortoplysninger. Betalinger sker via vores betalingspartner Bambora (PCI-certificeret). Kortoplysninger opbevares sikkert og krypteret hos vores betalingspartner.

Manglende betaling

Det er dit ansvar at sørge for at have en gældende betalingskort tilknyttet dit abonnement. Oplever vi problemer med at trække betalingen modtager du en påmindelse om ændring af betalingskort og såfremt du ikke opdaterer betalingsoplysningerne rettidigt er vi nødsaget til at annullere dit abonnement og således stoppe leveringerne. Du ændrer betalingskort i selvbjeningsportalen efter login på din konto.

 

Opsigelse

Abonnement på produkter kan let og når som helst opsiges, dog vil en igangsværende betalingscyklus på 12 måneder først kunne afbrydes ved betaling af 12. rate - som ligeledes er sidste betaling for de indlæg du modtog i starten af perioden. Har du en kommende abonnementslevering indenfor de næste 3 dage, vil denne dog ikke kunne nå at annulleres, og din opsigelse træder således først i kræft efter denne leverance. 

 

Ændringer af dine oplysninger

Ønsker du at ændre i dit abonnement, herunder eksempelvis adresse, kontaktoplysninger eller leveringsfrekvens, så klares dette nemt ved at logge ind på din konto i selvbjeningsportalen. Der må forventes op til 48 timers effektuering, før ændringer er fuldt registreret i hele vores abonnementssystem

 

Udgåede varer

Såfremt et eller flere af de produkter du abonnerer på måtte udgå vil vi kontakte dig for at tilbyde eventuelt alternativ. Det er dit frie valg at opsige abonnement, såfremt alternativet ikke er som du ønsker. 

 

Persondata vedr. abonnement

Når du opretter en aftale om abonnement hos os har vi brug for:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse
  • Oplysninger om dine køb
  • Kortoplysninger - ikke direkte hos os, men hos betalingspartner Bambora.

 

Du kan læse mere omkring hvordan vi behandler persondata på kaisersport.dk/handelsbetingelser