Mærk naturen under dine fødder i skoven

Blogindlæg af Jacob Theis Petersen

Mærk naturen under dine fødder

F4 fordele ved at løbe i skoven.

Overvej om din næste løbetur skal være i skoven. Når du løber i skoven, varierer du nemlig terrænet og udfordrer dig selv på en anden måde end normalt. Træning i skoven kan fungere som terapi for sindet, men fungerer også som naturlig styrketræning for løbere, da du aktiverer dine muskler og led i det varierende underlag, du løber på. Måske bør du overveje at lægge en af dine ugentlige løbeture forbi din lokale skov.
I dette blogindlæg zoomer jeg ind på nogle af de fordele, du får af at løbe i skoven. God læselyst. 

New Balance Hierro er en neutral trail-løbesko til hybrid-brug

Derfor bliver du en stærkere
løber af at løbe i skoven. 

I skoven findes et væld af muligheder, hvad angår bakker, trailspor og varierende terræn. Det varierende terræn er med til at styrke dine led og din muskulatur, og du har samtidig mulighed for at få en masse højdemeter i bagagen.
Selvom det måske ved første øjekast ikke lyder indbydende at løbe op og ned ad bakker, så er højdemetertræning i skoven ofte kaldet løberens naturlige styrketræningselement. Fordi, når du løber op og ned, stimulerer du din muskulatur på samme måde, som hvis du stod nede i dit lokale træningscenter og lavede styrketræningsøvelser med din egen kropsvægt. Det kan blandt andet medvirke til, at du kan løbe hurtigere på landevejen end du har kunne førhen.
Samtidig er belastningen på din krop lavere, end hvis du løb samme træningspas på en flad landevej, da du aktiverer større muskelgrupper på bakkerne end du gør på en flad landevej. Det kan resultere i, at næste gang du løber en landevejskonkurrence, at du kan løbe hurtigere. 

Når du løber i varierende terræn, får du trænet dine ankler og fodmuskulatur til at blive stærkere, fordi du får en masse små vrid undervejs på skovturen. Det kan også sørge for, at du får en bedre balance i hverdagen, hvis du løber meget i skoven. Din balance styrkes ofte, fordi du bliver tvunget til at koordinere din landing, og det resulterer i, at du får bedre styr på din krop og dine lemmer. 

Er du ikke vant til at løbe i skoven, kan du med fordel starte på de store skovstier, små bakker og efterhånden bevæge dig mere og mere imod trailspor og diverse større bakker og bakkesprinter. Du kan få inspiration til alternative træningsøvelser i skoven i næste afsnit. 

Kom godt i gang med alternative øvelser i skoven. 

Det kan sagtens være sjovt at løbe fra A til B eller på dine sædvanlige løbeture, men hvis du vil, kan du bruge skovens varierende terræn, stier og underlag til at udfordre dig selv anderledes, end når du løber på asfalt. I skoven kan du have nemmere ved at komme i gang med traditionel styrketræning med din egen kropsvægt som et supplement til din løbetræning. Det er en af de ting, som mange løbere gerne ville være bedre til at få gjort og det er bare nemmere at gøre i skoven end ved fodgængerfeltet i lyskrydset imens du venter på det bliver grønt.  

Du kan fx lave disse øvelser som et supplement til din løbetur i skoven:

-Spurt op ad bakkerne og gå ned af dem bagefter eller omvendt
- Løbe slalom mellem træerne
- Løbe 10-15 sekunders off-road på din tur eller tag nye stier du ikke normalt løber på
- Lave armbøjninger, squats, lunges eller mavebøjninger ved hver bænk du passere

Det er egentlig kun din fantasi, der sætter grænserne.  

Vidste du, at når du bruger skovens terræn, er du automatisk også i gang med at træne din løbeøkonomi, din naturlige måde at løbe på, fordi du bliver nødt til at løbe anderledes i skovens ujævne terræn end du ville gøre på en flad asfaltvej.

Saucony Peregrine er en neutral trail-løbesko til trailsporet og ujævnt terræn

HOKA Speedgoat 5 er en all-around neutral trail-løbesko