HAR JEG HÆLSPORE?

SYMPTOMER  |  BEHANDLING  |  SE ØVELSER


Effektiv behandling af hælspore med ortopædiske indlæg i kaiser sport & ortopædi

Læs med når Mads fra Kaiser Sport & Ortopædi gør dig klogere på hælspore.

Indlæg af: Mads Høyer | Fysioterapeut | KSO


I dette indlæg gør jeg dig klogere på hvad en hælspore er for en størrelse. Jeg beskriver symptomerne og giver dig 7 årsager til du måske er rendt ind i en hælspore. Jeg fortæller også hvordan vi behandler en hælspore med indlæg og træningsøvelser. Min kollega Nickolaj viser dig også 4 effektive træningsøvelser vi anvender i vores skadesbehandling af hælspore.

Så oplever du ømhed fra hælen om morgen, efter aktivitet eller en lang dag på arbejdet, så læs og se med herunder.









Hvad er en hælspore? kaisersport.dk

Hvad er en hælspore?

Før vi kigger på symptomerne på en hælspore, så lad os starte med se på, hvad en hælspore eller faciitis plantaris, som det også kaldes, egentlig er. Betegnelsen hælspore bliver tit brugt som en overordnet betegnelse for smerter i og omkring hælen. Tilstanden hælspore er en forkalkning af svangsenen, der hvor den hæfter på hælknoglen. Det er kroppens naturlige forsøg på at beskytte og forstærke senen mod bristninger eller anden skade.

Smerterne i og omkring hælen skyldes ofte betændelse eller overbelastning i svangsenen. Det kommer ofte til udtryk ved svangsenebetændelse, som faktisk er én af de hyppigste årsager til hælsmerter. Svangsenebetændelse kan betegnes som stadiet før en egentlig hælspore. Mine kollegaer og jeg oplever tit, at en hælspore og svangsenebetændelse bliver forvekslet. Symptomerne og behandlingen er langt hen ad vejen ens. Scroll videre og bliv klogere på symptomerne.

hælspore symptomer. behandling. kaisersport.dk

Her er 3 typiske symptomer på en hælspore.

Symptomerne på hælspore kan udtrykke sig ved en eller flere af nedestående symptomer. Ofte er det en blanding. En hælspore kan også være asymptomatisk. Det betyder, at der ikke er egentlige gener.

1 | Smerter under eller foran hæl og/eller i svangbuen, når man støtter på foden.

2 | Smerter når man sætter i gang efter at have hvilet. Fx. efter en lang gåtur, løbetur eller en omgang håndboldtræning.

3 | Stivhed i hælen om morgen. Det kan resulterer i lettere gangbesvær, der først aftager når foden er varm.

Før vi kommer til hvordan vi med stor succes behandler hælspore med ortopædiske indlæg og fysioterapeutisk træning vil vi kort gennemgå de hyppigste årsager til hvorfor en hælspore opstår.


Det siger klienterne


Hvorfor opstår en hælspore? Her får du 7 hyppige årsager til en hælspore.



1| Fodtype: Ved høj svang (hulfod) og lav svang (platfod) udsættes led og muskulatur for en biomekanisk uhensigtsmæssig belastning. Denne belastning udsætter svangsenen for et stort stress. Dette stress kan udløse en hælspore.

2 | Kort akillessene: En kort akillessene kan nedsætte fodens styrke og mobilitet. Det kan bl.a. nedsætte fodens bevægelse over ankelleddet, der vil belaste svangsenen. Det kaldes også for strukturelle årsager til hælspore.

3 | Dårlige helingsprocesser: Vi ser ofte diabetespatienter døje med hælspore. Dette skyldes at kroppens helingsproces er nedsat grundet diabetes. Personer med reumatologiske lidelser ser vi også have udfordringer med hælspore.

4 | Stående arbejde på hårdt underlag: Kokke, tjenere, butiksekspedienter og lagerarbejdere er ofte eksponeret for hælspore på grund af de mange timer, der arbejdes på et hårdt underlag. Især hvis det hårde underlag kombineres med træsko eller fodtøj uden nævneværdig stabilitet og støddæmpning.

5 | Øget træningsmængde: Vi oplever ofte, at en hurtigt øget træningsmængde hos motionister afkaster en hælspore. Især indenfor håndbold og løb.

6 | Uhensigtsmæssigt fodtøj: Vi bruger mange timer i vores hverdagssko, uden vi tænker over belastningen de udsætter vores fødder for. Flade sko uden støtte, som fx adidas Originals Stan Smith, Converse All Star, Vans Authentic, Puma Suede , Nike Free etc. kan være en medvirkende årsag til at udvikle en hælspore.

7 | Overvægt: Vægt er et element, der udsætter vores fødder og led for stress. Overvægt øger belastningen og kan være med til at udløse en hælspore. Kombinationen af overvægt og uhensigtsmæssigt fodtøj kan fremskynde processen med udvikling af en hælspore.

Det ses ofte, at man forsøger at aflaste hælsmerterne med en gele-hælkop for at aflaste. Er der tale om smerter udløst af en hælspore / fascia plantaris er dette sjældent en god idé. Det kan øge strækket på svangsenen og dermed forværre skaden.



Jeg tror jeg har en hælspore. Hvad gør jeg?



Oplever du smerter fra hælen er det naturlige valg at gå til egen læge og få undersøgt foden. Ved tilfælde af hælspore vil lægen ofte anbefale dig, at gå til en fysioterapeut eller en klinik for ortopædiske indlæg. Oplever du symptomerne på hælspore, som vi har beskrevet tidligere i dette indlæg, så kan du med fordel selv tage kontakt til en fodklinik.

Kom i gang med et effektivt behandlingsforløb.

Danmarks uafhængige lægetjeneste NetDoktor.dk anbefaler bl.a. korrigerende indlæg og styrketræning af foden, som den optimale behandling.

I Kaiser Sport & Ortopædi har vi mange års erfaring med effektiv behandling af hælspore med brug af vores individuelt designet ortopædiske indlæg til sportssko og hverdagssko. Det er vigtigt for os at pointere, at et indlæg aldrig kan stå alene. Det skal ses som et personligt værktøj, der sammen med opfølgende råd og vejledning til gode træningsøvelser gør dig smertefri. Og samtidig styrker dine fødder.

Læs videre i dette indlæg - bliv klogere på indlæg og se 4 effektive videoøvelser, som vi bruger forebyggende- og i genoptræningsforløbet efter en hælspore.





Behandling af hælspore. Hvorfor vælge ortopædiske indlæg?



Først og fremmest drejer det sig om, at finde frem til årsagen til hælsporen. Hvorfor den er opstået og på måde sætte ind med den rette behandling.

I behandlingen af hælspore og svangsenebetændelse gælder det først og fremmest om at mindske trækket i svangsenen og stabilisere bagfoden. Det kan gøres med et dynamisk, korrigerende og stødabsorberende fodindlæg, der understøtter svang og midtfod. Indlægget skal udformes skålformet omkring hælpuden, så den forbliver under hælen og gnidningen nedsættes.

Kombineret med fodtøj med stiv, smal hælkappe samt god støddæmpning og udspænding er behandlingsresultatet normalt overbevisende.

Aktiv aflastning af svangsenen.

Grunden til vi ofte bruger indlæg som en del af behandlingsforløbet er, at vi kan fremskynde processen ved aktivt at aflaste foden. Vi bruger vores fødder hver dag. En betændt svangsene, som er roden til en hælspore, har brug for hvile og ro.

Ved behandling af en hælspore med et ortopædisk indlæg kan vi aktivt aflaste svangsenen. Derved fjerner vi også nogle af de umiddelbare smerter hælsporen akut giver. På den måde har vi købt lidt tid på den korte bane i behandlingsforløbet. Det betyder vi kan være grundige og effektive på den lange bane. Selve behandlingsforløbet handler nemlig om, at aflaste svangsenen og herefter gøre den stærkere.

Styrkeøvelser, fodtøj og specialdesignet sokker.

Udover indlæg har vi også fokus på at supplere med styrkeøvelser. Vi gør dig opmærksom på om du via fodtøj eller nedsat træningsmængde opnår bedre forudsætninger for - hurtigst muligt - at komme hælsporen helt livs. I nogle tilfælde anbefaler vi, som en start, specialdesignet sokker., der er udviklet til netop at aflaste svangsenen.



Disse specialdesignet plantar faciitis-sokker kan også bruges proaktivt og i genoptræningsforløb. Se med i videoen herover hvor, Thomas Christoffersen, klinikchef og partner i Kaiser Sport & Ortopædi fortæller om sokken og hvordan den kan hjælpe i et behandlingforløb.

Hvis ovenstående behandlingen ikke er tilstrækkelig, kan det skyldes en låsning af fodrodsknoglerne, som kan behandles af en osteopati.

LÆS MERE OM INDLÆG | SHOP PLANTAR FACIITIS-SOKKER



Her får du 4 effektive øvelser mod hælspore



Se med herunder når vores fysioterapeut og osteopat stud. Nickolaj Kaae viser dig effektive 4 øvelse mod hælspore, som styrker din svangsene. Øvelserne bruger vi i vores fysioterapeutiske skadesbehandling af hælspore og svangsenebetændelse. Øvelserne kan bruges både forebyggende- og i genoptræningsforløb.



Hælspore, svangsenebetændelse, fasciitis plantaris. Kært barn har mange navne, dog er dette for mange ikke et kært barn, men ens betydende med besvær med at gå i hverdagen, fravær for løb og smerter når man stiger ud af sengen om morgenen.

Fascie Plantaris er det latinske ord for vores svangsene, og med et udseende som en silhuet af en trompet strækker den sig under foden fra vores hælknogle til starten af vores tæer. Det er svangsenen at lidelser som bl.a. hælspore og svangsenebtændelse udspringer sig af. Derfor handler det i langt de fleste tilfælde om henholdvis at aflaste svangsenen og styrke den. Hvor ortopædiske indlæg kan være godt ift. aktivt at aflaste svangsenen kan styrkeøvelser være nøglen til styrke den.

Det meste forskning viser at ved rehabilitering af sener skal vi belaste os ud af smerterne, derfor viser vores jeg nogle øvelser, som kan være hjælpsomme.