6 gode råd, før du køber nye løbesko.
I denne artikel har vi allieret os med Rasmus Østergaard Nielsen, som er fysioterapeut, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis og Lektor i Epidemiologi ved Institut for Folkesundhed, Århus Universitet. God læselyst.
Udgivet af Kaiser Sport & Ortopædi
1/6
Pasformen er det vigtigste.
Du må ikke undervurdere vigtigheden af, hvordan skoen sidder på dine fødder.
Rasmus : Den vigtigste anbefaling er, at skoen skal sidde godt og føles behagelig. Du skal aldrig købe en sko, som føles ubehagelig, selvom du får den anbefalet.
Vores erfaring: Løbeskoen skal passe optimalt til din fodform, fodstilling og løbestil. Alfa omega er skoens pasform og dens måde at guide dig på gennem hvert skridt. Fx laver New Balance løbesko i forskellige bredder, så du både kan få den rette support og en bredde, der passer til din fodform.
Vores anbefaling: Har du udfordringer med dine fødder, så anbefaler vi, du besøger en fysisk butik, der besidder specialiseret viden om løbesko, fødder og biomekanik - som har et bredt udvalg af løbesko i forskellige bredder og til forskellige behov.
Rasmus: Er du skadesfri og har ikke haft problemer ved løbetræning, så vælg som udgangspunkt neutrale løbesko uden særlig støtte, men med en pasform, der passer til din fod. Nye løbere bør se på deres vægt, omfanget af træningen og eventuelle tidligere skader, hvis de vil forebygge løbeskader.
Vores erfaring: Rigtig mange løbere fungerer bedst i en neutral sko, men kun en videoanalyse af dit løb kan afsløre, om du får en hensigtsmæssig afvikling i den sko, du prøver. Der er desuden stor forskel på neutrale løbesko. De kan fx være mere eller mindre stabile, tilpasset forskellige vægtklasser og derfor også påvirke dit løb meget forskelligt.
Vores anbefaling: Performance og pasform kan kun mærkes, når du løber i skoen, så hvis du skal have optimalt udbytte af løbeskoens egenskaber, må du have ekspertrådgivning - og mulighed for at prøveløbe skoen i butikken, før du køber den - eller købe skoene på en webshop med tilfredshedsgaranti.
2/6
Neutrale løbesko som udgangspunkt.
Er du i tvivl, så vælg neutrale løbesko.
3/6
Løbesko & løberelaterede skader.
Vær kritisk, hvis det ikke fungerer med dine nuværende løbesko.
Rasmus: Er du skadet eller har ofte haft skadesproblemer, så få hjælp til at finde en løbesko med særlig støtte, stødabsorbering eller andre særlige egenskaber efter dit behov.
Vores erfaring: Hvis du oplever løbeskader, kan dine sko, i mange tilfælde, være en medvirkende årsag. En uhensigtsmæssig løbesko kan påvirke dit løbemønster i en uheldig retning og betyde øget belastning på muskel- og senevæv.
Vores anbefaling: Tag dine gamle/nuværende løbesko med til din fortrukne løbespecialist, når du skal købe nye. Den viden, der kan udvindes af slidmønsteret på de tidligere sko, kan give gode indikationer om dit bevægelsesmønster. En anden faktor, som en løbespecialist også vil inddrage i samtalen, er din træningsmængde, dine dagligdagssko og dine øvrige aktiviteter i hverdagen. Dette er nemlig også en væsentlig kilde til at belyse eventuelle- eller potientielle udfordringer i løbeskoene.
Rasmus: Hver gang du skifter sko, så er der en øget risiko for skader. Hvis du har løbet uden problemer i dine gamle løbesko, så køb nye, der er magen til.
Vores erfaring: Det lyder enkelt, men er meget svært i praksis, fordi producenterne skifter modeller to gange om året. Den nye model fungerer sjældent præcis som den forrige, selvom navnet er stort set det samme. Alsighed kan også være en fordel. Veksler du mellem flere forskellige løbesko, oplever vi ofte, at der kan være fordele i sko med forskellige grader støtte og stødabsorbering.
Vores anbefaling: Hvis du vil nedsætte risikoen for skader, anbefaler vi, at du får foretaget en løbestilsanalyse, hver gang du skal have nye sko. Kombinationen af dine erfaringer og en praktisk test, hvor du filmes på et løbebånd, er med til at belyse nuancerne i den type løber, du er, og de unikke behov, der følger med. Vi anerkender også, at der er en gruppe af løbere, der stort set aldrig er skadet, og de kan med fordel udforske og prøve nye modeller, de tidligere har haft succes med.
4/6
Køb af "de samme løbesko".
Test det for at være helt på den sikre side, når du vælger nye løbesko.
5/6
Optrapning i nye løbesko.
Sådan løber du dine nye løbesko til.
Rasmus: Når du har købt nye sko, så løb dem til på korte ture i langsomt tempo de første par uger. Også selv de er magen til dine gamle. Et par slidte sko performer og sidder helt anderledes på foden end et par nye, selvom skoene er af nøjagtig samme model og mærke.
Vores erfaring: Langsom opstart i dine nye sko er et vigtigt råd. Hvis du løber mere end 20 km om ugen, er det en fordel at skifte mellem to forskellige løbesko for at fordele belastningerne i fod og underben.
Vores anbefaling: Det er en god idé at købe nye løbesko et par måneder før, at dine nuværende skal udskiftes. På den måde kan du veksle mellem nye og gamle løbesko i opstartsfasen. Du vil hermed skabe en sund rotation i din skogarderobe, der både kan nedsætte skadesrisici og øge løbeglæden.
Læs også vores artikelserie om løbesko & løbeskader.
Artikler
Rasmus: Det er svært at sige, hvornår du skal skifte løbesko. Der findes i dag ikke præcis forskning, der viser, at det er bedst at skifte sko efter et vist antal løbne kilometer, og der er uenighed om, hvordan det er bedst at måle, om løbeskoen er slidt.
Vores erfaring: Selvom forskningen ikke viser klart, hvornår det er klogt at skifte sko, viser undersøgelser, at støddæmpning og skoens facon, pasform og geometri bliver ringere jo flere kilometer, du løber. Typisk vil dine sko kunne holde 800-900 km, men kun hvis du har valgt en sko, der passer til din vægtklasse, løbestil og fodform.
Vores anbefaling: Er du glad for løb? Så kan du med fordel investere i flere par løbesko, men hvorfor det? I denne artikler fortæller vi, hvordan alsidighed i din sko-garderrobe kan påvirke belastningen på dine fødder i en positiv grad. På samme måde som variation i din løbetræning føles rar, kan gøre dig bedre og stærkere, så kan variation i løbesko bidrage til en mindre monoton belastning af dine fødder og biomekanik.
6/6
Hvor længe holder et par nye løbesko?
Der er forskellige tommelfingerregler for holdbarheden af en løbesko - de fleste siger 800 km., men hvad kan du forvente?
Opsumering: For mange er valget af det rigtige par løbesko afgørende for deres løbeoplevelse og sundhed. Pasformen er førsteprioritet - en sko, der ikke passer ordentligt, kan føre til ubehag og endda skader. Derfor er det vigtigt at få en professionel løbeanalyse eller kende din løbestil for at vælge det rigtige sko. Neutrale løbesko er ofte det bedste udgangspunkt, medmindre du har specifikke biomekaniske behov. Det er også vigtigt at forstå forholdet mellem løbesko og skader. Forkerte sko kan øge risikoen for skader, så det er afgørende at vælge sko, der passer til din løbestil og kropsmekanik.
Når du skifter til nye sko, skal du huske at optrappe gradvist for at undgå belastningsskader. Og selvom det kan være fristende at holde fast i dine yndlingssko, skal du huske at udskifte dem, når de når slutningen af deres levetid.
Generelt anbefales det at skifte sko hver 600-800 kilometer, afhængigt af slidmønster og kroppens reaktioner. Når du er bevæbnet med disse seks overvejelser, er du bedre rustet til at træffe det rigtige valg, når det kommer til dine næste løbesko. Ved at prioritere pasform, skadesforebyggelse og korrekt vedligeholdelse af dine sko kan du nyde en behagelig og sikker løbeoplevelse. Så næste gang du handler om løbesko, skal du huske at tage dig tid til at vælge klogt og investere i din løbeglæde og sundhed. I denne artikel kan du læse hvordan vi tester din løbestil og rådgiver dig i løbesko.