BEHANDLING AF

SKINNEBENSBETÆNDELSE

BEHANDLING AF

SKINNEBENS-BETÆNDELSE

Blogindlæg Læsetid: 3-5 minutter.

BEHANDLING AF

SKINNEBENSBETÆNDELSE

BLOGINDLÆG AF FYSIOTERAPEAUT FREDERIK MUNK

Blogindlæg behandling af skinnebensbetændelse

FYSIOTERAPEAUT FREDERIK MUNK FRA KSO

TEKST AF FYSIOTERAPEAUT FREDERIK MUNK

Hej, mit navn er Frederik Munk og jeg er uddannet fysioterapeut. I dette blogindlæg bliver du introduceret til skinnebensbetændelse (MTSS). Jeg beskriver symptomerne og årsagerne  til betændelsestilstanden. Jeg fortæller, hvordan vi behandler skinnebensbetændelse med  træningsøvelser og ortopædiske indlæg. Min kollega, Nickolaj Kaae, præsenterer dig heri for nogle simple videoøvelser, som vi anvender i vores skadesbehandling af smerterne eller betændelsestilstanden omkring skinnebenene. Så døjer du med; jagende, stikkende, brændende eller smertende fornemmelser omkring den nederste tredjedel af skinnebenet på  forsiden og midten, så se og læs med i dette blogindlæg.

BLOGINDLÆG | OVERSIGT

Du kan læse blogindlæget kronologisk fra A-Z, eller springe til direkte til de afsnit du finder mest relevant. God læselyst.

INTRO | HVAD ER SKINNEBENSBETÆNDELSE?

Før vi dykker ned i symptomerne på skinnebensbetændelse (MTSS), så lad os starte med at se på hvad skinnebensbetændelse egentligt er. Jeg beklager på forhånd for den fysioterapeutisk tilgang, men min faglige stolthed forbyder mig at undlade fagbegreberne. Tilgengæld søger jeg at beskrive og uddybe disse i simple vendinger. Rigtig god læselyst.

Begrebet skinnebensbetændelse dækker over en overbelastning langs den logitudinelle akse på tibia (skinnebenet). Mellem knoglefladen og den sene tilhæftning findes der et element, som hedder periost. Periosten skal koble sener og knoglevæv sammen. Periosten er udsat og sårbar grundet  de mange vrid, træk og belastninger den bliver udsat for igennem sport og aktivitet. Det er i disse belastninger, der er en risiko for at udvikle skinnebensbetændelse, eller det man kalder en periostisit (betændelse i periosten). Det er knoglefladen på tibia (1 ud af 2 skinnebensknogler), der er udsat og muskulaturen soleus, tibialis anterior og posterior (skinnebensmuskulatur).

Behandling af skinnebensbetændelse med fysioterapi eller ortopædiske indlæg

Vi lærer dig øvelser og laver et program.

SYMPTOMER | HER ER 3 typiske symptomer på skinnebensbetændelse

Symptomerne på skinnebensbetændelse kan udtrykke sig ved én eller flere af nedenstående symptomer. Ofte vil det forekomme som en blanding.


SYMPTOMER


1) Skinnebenet "brænder"

Brændende, stikkende, jagende, strækkende smerter ved den nederste 1/3 af skinnebenets midterste del ved vægtbæring, gang og generel sportslig aktivitet – ofte lindring ved pause.

2) Smerter i underbenet

Du oplever smerter op igennem underbenet ved hop og landing. Derfor er sportsgrene som løb, håndbold, fodbold og badminton en katalysator for smerter vedr. skinnebentændelse. 

3) Hævelse 

Du oplever hævelse langs smerteområdet. Det kan føles som om smerten lindres ved kuldepåførelse eller massage. 

Før vi kommer til, hvordan vi med stor succes behandler skinnebensbetændelse med fysioterapeutisk træning og ortopædiske indlæg vil vi kort gennemgå de hyppigste årsager til, hvorfor skaden opstår.

Træningsøvelser mod skinnebensbetændelse

ØVELSER STYRKEr DINE LED OG MUSKULATUR. 

ÅRSAG | HER ER 6 ÅRSAGER TIL SKINNEBENSBETÆNDELSE

Lad mig starte med at fastslå, at branchen og forskningen, generelt, er utroligt uenige i den specifikke årsag til skinnebensbetændelse. I Kaiser Sport & Ortopædi har vi valgt vores synspunkt ud fra erfaring, teori og relevant forskning i dette indlæg. Her får du 6 hyppige årsager til lidelsen.

ÅRSAGER TIL SKINNEBENSBETÆNDELSE

 

1) Fodtype 

Ved høj svang (cavus fod) og lav svang (pes planues) udsættes led og muskulatur for en biomekanisk uhensigtsmæssig belastning og bevægelse. Belastningen udsætter periosten for et stort stress og træk - det sætter nogle markante krav til kroppen, som den ikke altid kan leve op til.

2) Pronation

Pronation er en god ting, det er kroppens naturlige evne til at stødabsorbere og bevæge foden indover den mediale akse til afviklingen, men hvis man har en tendens til abnorm pronationsbevægelse (for lidt og for meget) eller pronationshastighed kan der være en øget risiko for udvikling af skinnebensbetændelse.

3) Fodtøj

Vi bruger mange timer i vores hverdagssko, uden vi tænker over belastningen de udsætter vores fødder, muskler og sener for. Flade sko uden støtte eller styrring af bagfoden og ’pronationen’, som fx adidas Originals Stan Smith, Converse All Star, Vans Authentic, Puma Suede , Nike Free etc. kan være en medvirkende årsag til at udvikle skinnebensbetændelsen. 

Løber man derudover i en sko, som ikke er biomekanisk tilpasset eller hensigtsmæssig i forhold til din fodspasform, kan det udfordre belastningen, styringen og/eller funktionen af de pronationsregulerende muskler.

4) Overvægt

Vægt er et element, der udsætter vores fødder, muskler og led for stress og overbelastning. Overvægt øger belastningen på skinnebenets muskulatur (og andre elementer – skader forekommer sjældent singulært og er multifaktuelle) og kan være med til at udløse en betændelse. Kombinationen af overvægt og uhensigtsmæssigt fodtøj kan fremskynde skadesudviklingen.

5) Øget træningsmængde 

Vi oplever ofte, at en hurtigt øget træningsmængde hos motionister resulterer i skinnebensbetændelse. Især indenfor håndbold, fodbold og løb. Børn og unge kan i særdeleshed være udsat ved øget træningsmængde kombineret med ’dårligt fodtøj’ som fodboldstøvler eller indendørssko.


6) Køn og alder 

At være kvinde, er desværre, i denne kontekst ikke en fordel. Forskning viser at unge kvinder i alderen 16-35 er markant mere udsat end oppositionen. Alder spiller også ind. Et langt liv med arbejde og aktivitet slider på kroppen.

I næste afsnit kommer vi med et par gode råd om hvad du gør, hvis du mistænker at have skinnebensbetændelse.

Jeg tror jeg har skinnebensbetændelse Hvad GØR JEG?

Det naturlige valg ved smerte eller biomekaniske forandringer i sin hverdag vil være at gå til lægen, men i dette tilfælde vil jeg anbefale at finde en fysioterapeutisk klinik, der eventuelt er specialiseret i sportsgrenen eller aktivitet, hvor du har opbygget din skade. Læger er dygtige til at finde gule/røde flag samt medicinering, men løsningen til skinnebensbetændelse er ofte et dynamisk ortopædisk indlæg, styrketræning af muskulaturen samt analyse af fodtøj, som sker hos en fodklinik eller en fysioterapeut. Er du i tvivl om behandlingsmuligheder, så kontakt gerne vores sundhedsfaglige team via vores skadesforumlar. Den tag 1-2 min. at udfylde og det er ganske uforligtende. Udfyld formular her.

BEHANDLING | SÅDAN BEHANDLER VI SKINNEBENSBETÆNDELSE 

Først og fremmest drejer det sig om at finde frem til skadesårsagen. Hvorfor er den opstået og hvordan skal vi sætte ind med den rette behandling til dit specifikke behov.

SÅDAN BEHANDLER VI MOD SKINNESBENSBETÆNDELSE 

 

1) Med fysioterapi

2) Med ortopædiske indlæg

3) Med funktionelt fodtøj

 

Vil du gerne i behandling, så udfyld vores skadesformular. Det er helt uforpligtende og tager kun 1-2 minutter.   

▶ Udfyld skadesformular her

▶ Læs mere om fysioterapi

▶ Læs mere om ortopædiske indlæg

I behandlingen af skinnebensbetændelse handler det først og fremmest om træning. Igangsæt et forløb med dynamisk excentrisk og plyometrisk træning, der er relateret til den situation du har erhvervet skaden i. Derudover kan det være en fordel at mindske trækket og de eventuelle dynamiske vrid langs skinnebenet samt stabilisere bagfoden og dens styrring. Det kan gøres med et dynamisk, korrigerende og stødabsorberende fodindlæg, der understøtter bagfoden og centrerer hælbenet. Indlægget skal udformes skålformet omkring hælpuden, så den forbliver under hælen.

ØVELSER |  HER ER 3 effektive træningsøvelser mod skinnebensbetændelse

Se med herunder når vores fysioterapeut Nickolaj Kaae viser dig 3 effektive øvelser mod lateral skinnebensbetændelse (Indersiden af skinnebenet). 

UDFYLD SKADESFORMULAR

Udfyld vores skadesformular og lad vores sundhedsfaglige team kontakte dig med med rådgivning om hvilke behandlingsmuligheder vi kan tilbyde dig. Det er naturligvis helt uforpligtende. Det tager ca. 1-2 minutter at udfylde skadesformularen og vi kontakter dig herefter snarest pr. telefon.

Ydelse
Samtykke

ANDRE LÆSTE OGSÅ

Måske et af nedstående blogindlæg er relvant for dig eller en du kender?