Hvorfor det giver god mening for dig at have 2 par løbesko at skifte imellem

Sådan kommer du i gang med dine nye løbesko.

Kaiser Sport & Ortopædi /  Jacob Petersencontent creator

I dette blogindlæg får du konkrete råd til, hvordan du kommer godt i gang med, og vedligeholder, dine nye løbesko. God læselyst.

Tillykke med dine nye løbesko

Lær at passe godt på dem med vores tips og tricks

Herunder gennemgår vi en række gode råd til din opstart med dine nye løbesko. Vi har også lavet denne Spørgsmål & Svar, der lynhurtigt giver dig et overblik over de spørgsmål, vi ofte møder i forbindelse med nye løbesko.

Sådan vasker du dine nye sko

Vi anbefaler, at du ikke putter dem i vaskemaskinen

Ved at vaske dine løbesko kan du øge skoens levetid, styrke holdbarhede nog undgå de værste lugtgener. Især når dine sko har været udsat for vand, mudder og fugt, er det vigtigt med en god behandling og vedligeholdelse. Et godt "indeklima" i skoen kan også nedsætte risikoen for, at syninger og limninger kraklerer før tid.

 

〉Sådan vasker du dine nye løbesko: Vask altid dine løbesko i lunkent vand med en mild sæbe og en blød børste. Lad efterfølgende dine løbesko tørre ved stuetemperatur. Put eventuelt avispapair i skoene for en hurtigere tørretid. 

 

〉Undgå høje varmepåvirkninger: Dine løbesko tåler ikke maskinvask. Den primære årsag hertil er, at den lim, der er brugt i skoens mellemsål opløses langsomt ved ca. 30 grader varmt vand. Af samme årsag fraråder vi, at du sætter dine våde løbesko til tørre ved en radiator, i tørretumleren eller i et varmeskab. »Kan jeg ikke bare maskinvaske ved mindre temperatur så?« Er det åbenlyse spørgsmål - men det anbefaler vi ikke, da løbeskoens konstruktion ikke er gearet til massive vandtryk, som den udsættes for i en vaskemaskine. 

Sådan vedligeholder du dine nye løbesko

Hold dine sko "sunde og raske"

〉Tag dine indlægssåler op af skoen, når du ikke bruger dem: Et godt indeklima i skoen kan øge skoens levetid. Ligesom dine fødder har brug for luft og ventilation, så har dine løbesko det også. Ved at tage indlægssålerne op af skoene sikrer du en bedre udluftning. Ofte kan indlægssålerne suge både sved og vand til sig. Hvis ikke skoen kan komme af med denne fugt, kan det være årsag til syninger og lim bliver mørnet. I sidste ende kan det nedsætte skoens levetid.

 

〉Lad ikke mudret løbesko stå til næste løbetur: Efter en mudret tur på skovstiernes trailspor er det ikke altid lige en hovedrengøring af løbesko, der er det mest inspirerende. Men, det er en god investering. Mudderet kan nemlig mørne både limninger, syninger og meshnylon (overdelen af løbeskoen). Det slider unødigt på din løbesko og nedsætter levetiden. Vi anbefaler derfor, du altid skyller skoene af for mudder, putter avispapir i dem og lader dem tørre ved stuetemperatur.

Spørgsmål & Svar

 

Hvor lang tider holder mine nye løbesko? Må de vaskes i vaskemaskinen? Hvordan undgår jeg lugtgener? Få svar på dine spørgsmål herunder:

Hvor lang tid holder et par løbesko?

Det er ofte individuelt hvor lang tid et par løbesko holder. Vi plejer at anbefale, at man skifter løbesko, når man har løbet ca. 800-1000 km i dem afhængigt af, hvilken slags løbesko, der er tale om.

Mine løbesko giver vabler. Hvad gør jeg?

Læs vores guide til at undgå vabler her →

Er der tilfredshedsgaranti på mine nye løbesko?

Vi finder altid en løsning hvis dine løbesko ikke lever op til dine forventninger. Du skal blot kontakte os hvis dette er tilfældet. Kontakt os her →

Mine løbesko lugter. Hvordan skal de vaskes?

Læs vores guide til at fjerne lugtgener her →

Må min løbesko vaskes i vaskemaskine?

Læs vores guide til at vask af løbesko her →

Sådan nedsætter du de værste lugtgener fra dine løbesko

Undgå sure tæer og sur lugt i dine løbesko

De fleste kender det. Lugten fra et par løbesko kan være uhyrlig. Lugten skyldes de bakterier fødderne afgiver. Vores fødder er fyldt med svedkirtler, ligesom vores hænder, men hvor sveden fra vores hænder let kan fordampe, kan sveden i vores løbesko ikke på samme måde fordampe. Derfor lugter vores løbesko. Her er 3 simple råd til at modarbejde lugtgenerne.

 

〉Hold dine løbesko tørre: Sørg for dine løbesko bliver holdt tørre efter brug. Bakterier trives i fugt.

  

〉Neutraliser lugt med natron: Lugten i dine løbesko stammer fra isovaleri-syren. Den kan du neutralisere med en base. Du kan med fordel drysse en halv-hel teskefuld natrun i hver sko og lade dem stå natten over. Herefter kan du støvsuge natroen op og evt. vaske dine løbesko.

 

〉Løft indlægssålen op af skoen: De fleste løbesko har en indlægssål, der kan tages op. Det kan være en fordel at løfte denne op af skoen efter brug. På den måde kan sålen bedre tørre.

Staldtips: »Sådan undgår du vabler«


Og andre gode råd til tilvænning af dine nye løbesko

Nogle mennesker døjer mere med vabler end andre. Selv de bedste par løbesko kan potentielt give vabler på de første par løbeture. Når skoen er "løbet til", så forsvinder vablerne ofte.

 

〉Gå dine løbesko til: Start med at gå dine nye løbesko til. Tag dem eventuelt på derhjemme i løbet af en eftermiddag, se en god film - mens du har dem på - eller gå en god tur i dem. På den måde tilvænner du stille og roligt dine fødder til dem.

  

〉Smør dine fødder: Du kan nedsætte risikoen for vabler ved at smøre dine fødder ind i en body glide, bruge svendtransporterende strømper (Undgå bomuldssokker) eller en kropspudder. En body glide creme beskytter mod gnidninger, er vand- og svedafvisende og allergenfri. 

 

Afveksling er sundt. Ligesom det er sundt at løbe på forskellige underlag, løbe i forskellige tempi, så kroppen belastes forskelligt, er det også en god ide at veksle mellem forskellige løbesko

 

〉Skift mellem flere par løbesko: Det kan være en fordel at købe nye løbesko før de gamle er helt nedslidt. På den måde kan du, i tilvænningsperioden med de nye løbesko, veksle mellem dem og dine gamle. Det er med til at sikre, at du får en blød og dynamisk overgang, hvor du langsomt udfaser dine gamle løbesko. Samtidig vænner du dine fødder til de nye løbesko og den nye følelse de giver.