Ball Squeeze Knee Extension
Øvelse #38
Denne øvelse er til dig, der har problemer med at strække knæet.
I videoen herunder viser vi, hvordan du udfører øvelsen.
Hvorfor skal jeg lave denne træningsøvelse?
Hvis du har problemer med at strække knæet fuldt ud, som man ofte ser det efter knæoperationer, er øvelsen her et rigtig godt sted at begynde.
Den aktiverer vores forlårsmuskulatur, som er vigtig for at kunne strække knæet helt, under lav belastning, og øvelsen kan derfor laves tidligt i et genoptræningsforløb.
Hvad er formålet med øvelsen?
Du vil opnå en stærkere forlårsmuskulatur samt mobilisere knæet i en grad, som vil gøre det nemmere at strække fuldt ud både passivt og aktivt.
Det får jeg ud af at lave denne øvelse?
Fuld bevægelighed i knæet er en utrolig vigtig del af optimal biomekanik i kroppen. Derudover er det utroligt vigtigt at have optimal styrke i forlåret, som er med til at stabilisere knæet i dets strakte position. Med øvelsen her vil du opnå en bedring i begge dele.
Vidste du i øvrigt?
Da dette er en begynderøvelse, vil den ofte være god tidligt i et genoptræningsforløb. Den vil dog være gavnlig at vedligeholde senere i forløbet også, men til den tid bør øvelsen suppleres af tungere styrketræning og mere avancerede mobiliseringsøvelser også.
Note: Vær omhyggelig med øvelserne og udfør dem langsomt og kontrolleret. Det giver bedst kvalitet og effekt af øvelsen.
Udfør ikke øvelsen hvis du har en aktuel skade eller får ondt under udførelsen, men tag i stedet kontakt til din fysioterapeut, så du kan få den rette vejledning og træning. Udfyld gerne vores skadeformular herunder, så kontakter vi dig.
Mere indhold fra klinikken:
Behandlingstilbud: