Løberknæ: »Har du ondt på ydersiden af knæet?«

Artikel udgivet af Kaiser Sport & Ortopædi

I denne artikel gør vi dig klogere på symptomer, årsager, hvad du selv kan gøre og hvordan vi behandler et løberknæ. Vi viser dig også 3+ træningsøvelser, der kan styrke muskulaturen omkring knæet.  Og så kommer vi med gode fif til valg af fodtøj, hvis du døjer med knæet. God læselyst.

Hvad er et løberknæ egentligt?

Løberknæ, også kendt som patellofemoralt smertesyndrom, er en lidelse, der ofte påvirker personer, der udfører gentagne knæbøjningsaktiviteter, såsom løb, hop og spring. Det er en form for overbelastningsskade, der primært påvirker området omkring knæskallen (patella) og det tilstødende lårben (femur). Smertebilledet kommer ofte til udtryk på ydersen af knæet.

4 symptomer på et løberknæ.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom disse symptomer ofte er forbundet med løberknæ, bør du altid konsultere en fagperson, som fx læge eller fysioterapeut, hvis du oplever smerter eller ubehag omkring knæet. Løberknæ kan have forskellige årsager, og en korrekt diagnose er afgørende for at opnå den rette behandling og forebyggelse.

Smerter omkring knæet: Det mest karakteristiske symptom på løberknæ er smerter omkring knæområdet, typisk på ydersiden af knæet. Du kan forestille dig et smerte område på størrelse med en 5-krone på ydersiden af knæet. Smerten kan variere fra mild til moderat og kan forværres ved løb, trappegang eller andre aktiviteter, der involverer knæbøjning.

 

Smerte under aktivitet: Smerten opstår ofte, når du begynder at løbe eller engagerer dig i andre aktiviteter, der belaster knæet. Dette kan føre til, at du oplever ubehag eller endda nødt til at stoppe træningen på grund af smerten.

 

Stivhed eller ubehag efter aktivitet: Efter træning eller aktivitet kan du opleve stivhed eller ubehag omkring knæet. Dette kan også omfatte hævelse eller ømhed, der kan vedvare i nogle timer efter træning.

 

Gradvis udvikling: Symptomerne på løberknæ udvikler sig normalt gradvist over tid. I begyndelsen kan du måske kun føle en let irritation eller ømhed, men over tid kan smerterne forværres og begynde at påvirke træningsrutinen og daglige aktiviteter.

KSO4LYFE

Udfyld skadeformular

Lad ikke en skade holde dig ude. Brug blot 1 minut på at udfylde denne formular. Herefter bliver du kontaktet af vores sundhedsfaglige team til en uforpligtende snak om hvordan, vi får dig tilbage i topform.

Sådan behandler vi et løberknæ.

Det er vigtigt at bemærke, at behandlingen kan variere afhængigt af individuelle faktorer som sværhedsgraden af tilstanden, årsagerne til løberknæ og dit generelle helbred. Det anbefales altid at arbejde sammen med sundhedspersonalet, herunder fysioterapeuter og sportsmedicinske specialister, for at udvikle den mest hensigtsmæssige behandlingsplan.

Fysioterapi: Fysioterapi spiller en afgørende rolle i behandlingen af løberknæ. En fysioterapeut vil evaluere din tilstand og udvikle en skræddersyet behandlingsplan. Dette kan omfatte smertelindrende teknikker som isbehandlinger og massage for at reducere inflammation og muskelspændinger. Desuden kan fysioterapeuten udføre manuelle teknikker for at korrigere biomekaniske problemer og gendanne korrekte bevægelsesmønstre.

 

Ortopædiske indlæg: For personer med biomekaniske problemer, der bidrager til løberknæ, kan brug af ortopædiske indlæg være gavnligt. Disse indlæg kan justere fodens stilling og fordelingen af vægtbelastning, hvilket kan reducere stress på knæet og forbedre biomekanikken under løb og gang.

 

Træningsøvelser: En vigtig del af behandlingen indebærer træningsøvelser, der sigter mod at styrke de svage muskler omkring hofterne, lårene og core-området. Dette kan hjælpe med at skabe en bedre muskelbalance og aflaste knæet. Øvelser kan omfatte hofteabduktionsøvelser, knæstrækningsøvelser og stabiliserende øvelser.

 

Fodtøj: Det optimale fodtøj spiller en afgørende rolle i forebyggelsen og behandlingen af løberknæ. Det er vigtigt at vælge løbesko (Og funktionelle hverdagssko), der passer til din fodtype, løbestil og løbeunderlag. God støtte og dæmpning kan reducere belastningen på knæet under løb og mindsker risikoen for skader.

 

Gradvis genoptræning: Efter du har givet dine knæ tid til at hvile og komme sig, er det vigtigt at genoptage træning gradvist. Følg anbefalingerne fra din fysioterapeut med hensyn til træningsintensitet og varighed. Dette kan hjælpe med at undgå tilbagefald og overbelastning.

Årsager: Hvorfor får jeg ondt i knæet?

Det er vigtigt at huske, at løberknæ - og generelle smerter i knæet - kan have flere årsager. Det er ofte en kombination af flere faktorer, der bidrager til udviklingen af tilstanden. Hvis du oplever symptomer på løberknæ, er det bedst at konsultere sundhedspersonale eller en fysioterapeut for en nøjagtig diagnose og rådgivning om behandling og forebyggelse.

Overbelastning og gentagne belastninger: Løberknæ opstår ofte som følge af gentagne belastninger på knæet, især hvis du deltager i aktiviteter med gentagne bevægelser som løb, cykling eller spring. Overbelastning kan medføre irritation og inflammation i det område, hvor iliotibialbåndet (IT-båndet) passerer over knæet.

 

Udfordringer med biomekanik: Visse biomekaniske faktorer kan øge risikoen for løberknæ. For eksempel kan en uhensigtsmæssig gangart, fodstilling eller kropsholdning under træning lægge ekstra stress på knæet og føre til udviklingen af et løberknæ.

 

Svage hofte- og lårmuskler: Svaghed i musklerne omkring hofterne og lårene kan føre til en ubalance i muskelstyrken og forårsage unødig belastning på knæet under fysiske aktiviteter. Dette kan bidrage til udviklingen af et løberknæ.

 

Utilstrækkeligt fodtøj: Utilstrækkeligt eller uegnet fodtøj til løb eller anden aktivitet kan have en indvirkning på belastningen, der påføres knæet. Manglende støtte eller dårlig støddæmpning kan føre til overdreven tryk på knæområdet og potentielt bidrage til udviklingen af et løberknæ.

 

Forandringer i træningsintensitet eller terræn: Pludselige ændringer i træningsrutine, såsom øget træningsintensitet, ændring af underlag (f.eks. fra fladt terræn til bakket terræn) eller ændring af træningstype kan belaste knæet på nye måder og udløse løberknæsymptomer.

Gode øvelser til styrkelse af knæet:

 

Walking Lunges

Bulgarian Split Squat

Seated Squat

Toe Squat

Squat

 

Hvad kan jeg selv gøre mod et løberknæ?

"Jeg tror jeg har fået løberknæ - hvad kan jeg selv gøre?" Hvis du oplever symptomer på løberknæ, er der flere ting, du selv kan gøre for at lindre ubehaget og fremme helingen. 

Ortopædiske indlæg og korrekt fodtøj: Hvis biomekaniske problemer bidrager til dit løberknæ, kan ortopædiske indlæg eller korrekt udvalgt fodtøj hjælpe med at afhjælpe problemet og forbedre din gangart og løbestil.

 

Hvile og reduktion af aktivitet: Stop eller reducer de aktiviteter, der er med til at forværre dine symptomer - især hvis du oplever smerte i knæet på daglig basis. Dette giver dine muskler og sener tid til at hele optimalt.

 

Optimalt fodtøj: Brug sko med god støtte, støddæmpning og pasform ift. din fods unikke form. De skal også matche de aktiviteter du bruger dem til. 

 

Styrketræning: Øg styrken i musklerne omkring knæet ved at inkludere relevante øvelser, der styrker dit knæ og ben. Det kan resultere i, at dit knæ bliver mere robust og bedre kan stå imod fremtidige problematikker. 

 

Gradvis genoptagelse af aktiviteter: Når symptomerne begynder at aftage, skal du langsomt genoptage træning og aktiviteter. Start med lette øvelser og gradvist øge intensiteten for at undgå tilbagefald.

 

Udstrækning og opvarmning: Varm op inden træning og sørg for at strække musklerne omkring knæet ud. Dette kan forbedre fleksibiliteten og mindske risikoen for skader.

Vedvarende smerter: Hvis smerten i dit knæ ikke aftager eller forbedres med hvile og enkle hjemmemedicinske metoder, såsom isbehandlinger og smertestillende medicin, bør du søge professionel hjælp.

 

Begrænset bevægelighed: Hvis du oplever betydelig stivhed eller begrænset bevægelighed i dit knæ, der forhindrer dig i at udføre daglige aktiviteter eller træning, er det en god idé at konsultere sundhedspersonale.

 

Hævelse: Hvis dit knæ er hævet og ømt, kan det indikere en inflammatorisk reaktion, der kræver evaluering og rådgivning fra sundhedspersonale.

 

Nedsat præstation: Hvis dine symptomer begynder at påvirke din præstation i sport eller andre aktiviteter, og du har svært ved at opretholde din normale træningsrutine, er det tid til at konsultere en professionel.

 

Tidligere skader: Hvis du tidligere har haft skader eller problemer med dit knæ, og du begynder at opleve lignende symptomer igen, bør du kontakte sundhedspersonale for en nøjagtig vurdering og behandlingsrådgivning.

 

Afbrydelse af søvn: Hvis smerterne forhindrer dig i at sove om natten eller forårsager vedvarende ubehag, bør du søge professionel hjælp.

 

Gradvis forværring: Hvis dine symptomer gradvist forværres over tid, selvom du har forsøgt hvile og hjemmemedicinering, bør du få en professionel vurdering.

 

Usikkerhed: Hvis du er usikker på årsagen til dine symptomer eller er bekymret for en mulig alvorlig tilstand, er det altid en god idé at konsultere en sundhedspersonale for korrekt diagnose og rådgivning.

Hvem bliver typisk ramt af løberknæ?

Der er visse grupper, der har en øget risiko for at udvikle tilstanden. Typisk er det personer, der deltager i aktiviteter med gentagne knæbøjninger og belastninger, der har større risiko for at udvikle løberknæ.

Løbere: Som navnet antyder, er løbere en af de mest almindelige grupper, der oplever løberknæ. Især løbere, der øger træningsintensiteten eller træner på ujævnt terræn, kan være i risiko.

 

Cyklister: Cyklister, især dem der bruger en "forkert" cykelposition eller træner intensivt, kan også opleve symptomer på løberknæ.

 

Folk med biomekaniske ubalancer: Personer med visse biomekaniske faktorer, såsom uhensigtsmæssig gangart, fodstilling eller skæve hofter, kan have større risiko for at udvikle løberknæ.

 

Personer med svage muskler: Svaghed i hofte-, lår- og core-muskulaturen kan føre til en ubalance i muskelstyrken og øge belastningen på knæet, hvilket øger risikoen for løberknæ.

 

Personer med tidligere skader: Hvis du tidligere har haft knærelaterede skader eller problemer, kan det øge risikoen for at udvikle løberknæ, da det kan påvirke knæets stabilitet og biomekanik.

 

Personer med utilstrækkeligt fodtøj: Forkert eller uegnet fodtøj til løb og andre aktiviteter kan øge risikoen for at udvikle løberknæ, da det kan påvirke den måde, vægten distribueres på under aktivitet.

Fodtøj, hvad skal jeg være opmærksom på?

Hvis du tidligere har haft problemer med løbreknæ, er det afgørende at vælge de optimale løbesko og hverdagssko for at minimere risikoen for en gentagelse af tilstanden.

Stødabsorbering: Vælg sko med høj grad støddæmpning, især i hælen. Dette kan hjælpe med at mindske de stød, der overføres til knæet under løb.

 

Stabilitet & støtte: Overvej sko med god medial stabilitet, især hvis du har tendens til overpronation (fodens indadgående bevægelse). Dette kan hjælpe med at korrigere dit bevægelelsesmønster og reducere belastningen på skinneben og knæ.

 

Fleksibilitet: Skoene bør have en vis fleksibilitet, især i forfoden, for at understøtte en mere naturlig fodafvikling. Gå efter sko med dynamisk support. For meget fleksibilitet er ikke en fordel.

 

Drop (hældrop): Droppet refererer til forskellen mellem hælens højde og forfodens højde i skoen. Et lavere drop kan være mere hensigtsmæssigt, da det kan reducere belastningen på knæene.

 

Rolig opstart: Start med kortere og lettere aktiviteter, når du begynder at bruge nye sko. Dette giver dine knæ og muskler tid til at tilpasse sig og kan reducere risikoen for overbelastning.

 

Professionel rådgivning: Hvis dine knæproblemer vedvarer, bør du konsultere en læge eller en fysioterapeut. De kan give dig specifikke råd baseret på din tilstand og hjælpe med at afgøre, hvilken type sko og mulig behandling, der er bedst for dig.

Tid til behandling? Bestil tid hos os her.

I Kaiser Sport & Ortopædi er vores fysioterapeuter specialiseret i biomekanik og kroppens bevægelse. Vi er klar at til hjælpe dig.

Du kan booke online via vores bookingportal Complimenta. Tryk på linket herunder og følg vejledningen i Complimenta.

Få rådgivning om din skade eller smerteproblematik via vores skadeformular. Når du udfylder formularen, så ringer vorses  sundhedsfaglige personale dig op - og kan vi hjælpe med behandling, så booker vi en tid til dig.

Ring på +45 38 28 69 89 i hverdage mellem kl. 09.00-15.00 og bestil tid hos vores sekretær-team. Du kan også bestille et opkald her, så ringer vi dig op, når det passer dig bedst. 

Læs også.

Du kan læse om flere skader og problematikker vi behandler på vores klinikker. Vælg blot hvilken artikel herunder. God læselyst.

Knæsmerter i historisk perspektiv: Knæsmerter er en almindelig lidelse, som kan opstå af forskellige årsager. En af de mest almindelige årsager til knæsmerter er løberknæ, også kendt som "patellofemoralt syndrom". Dette opstår typisk ved gentagne belastninger af knæet, som kan irritere knæskålen og det omkringliggende væv. Dette kan føre til smerte, hævelse og stivhed i knæet, især når man løber eller går. For at forebygge eller reducere risikoen for løberknæ og andre former for knæsmerter, er det vigtigt at sørge for at have en optimal styrke i muskler og senevæv omkring knæet. Hvis man oplever vedvarende eller alvorlige knæsmerter, bør man kontakte en læge eller fysioterapeut for at få en korrekt diagnose og behandling.

 

Patellofemoralt syndrom (løberknæ), har været kendt i sundhedsvidenskaben i flere årtier. Det var først beskrevet i medicinsk litteratur i 1951 af en engelsk kirurg ved navn R.A. Lateral. Siden da har der været omfattende forskning i årsagerne til og behandlingen af løberknæ og andre knæsmerter. Det er en almindelig lidelse, især blandt idrætsudøvere og løbere, og det kan have en betydelig indvirkning på ens daglige aktiviteter og livskvalitet. Derfor er det vigtigt at have kendskab til forebyggelse og behandling af løberknæ for at undgå og reducere risikoen for knæsmerter.