hulfod - platfod - behandling - symtomper
Behandling af platfod & hulfod
med øvelser, fysioterapi
& ortopædiske indlæg
Af: Frederik Munk, fysioterapeut

Platfod? Hulfod? Behandling imod de udfordringer der ofte følger med

 I dette blogindlæg vil jeg gøre dig klogere på begreberne platfod og hulfod og de udfordringer, som ofte følger med - sammen med nogle af årsagerne til dem. Min kollega Simon, der til dagligt står i slibestøvet tager dig med på værkstedet og forklarer, hvordan vi behandler samt aflaster platfod og hulfod med ortopædiske indlæg, og hvad dine indlæg skal besidde. God læselyst.

Blogindlæg:

Behandling af platfod & hulfod

Læsetid: 3-4 minutter

Artikel-kaiser-sport-nehandling-skader-kos
Af: Frederik Munk
Fysioterapeut

Platfod eller lav svang? Huldfod eller høj svang? Pes vavus? Pes planus? Kært barn har mange navne. 

Så blev det endelig tid til at aflive nogle myter om fodtyper og fodstillinger. Begreberne platfod (pes planus) og hulfod (pes cavus) bliver kastet ud til højre og venstre, som var det en del af Tour De France reklamekaravanen. Jeg vil gerne understrege, at en lav eller en høj svangbue ikke må forveksles med en platfod eller hulfod. Svangbuer er individuelle, nogle er lange, andre korte, nogle er høje og nogle er lave - det er helt normalt.

 

Læs også: Indlæg til hverdagssko og gåsko

 

Med dét sagt er der en procentdel, som har en abnorm høj eller lav svangbue - det vi beskriver som pes cavus (hulfod) og pes planus (platfod). For personer, der døjer med dette, følger der ofte nogle markante hverdagsproblematikker som vi, med blandt andet et indlæg, kan gøre en forskel for.

  

Der er nogle forskellige årsager til, hvorfor du har en platfod eller en hulfod - Scroll videre og lad os gå i dyben med det.

Næste afsnit : Bliv klogere på din fodstilling

Udfyld skadeformular

Lad ikke en skade holde dig ude. Brug blot 1 minut på at udfylde denne formular. Herefter bliver du kontaktet af vores sundhedsfaglige team til en uforpligtende snak om hvordan, vi får dig tilbage i topform.

Fodbuerne og dine fodstillinger

Vores fodbuer er egentligt ret fantastiske strukturer, som hovedsageligt fordeler og aflaster det tryk vi belaster kroppen med under aktivitet. Rent fysioterapeutisk vil man beskrive det som plantar distribution - "fordeling af bevægelse over fodsålen" kan man pædagogisk oversætte det til. En opgave, der virker nem, men for mange skaber utallige problemer. 

 

Læs også: Sådan behandler vi svangsenebetændelse

  

Strukturelle udfordringer i svangbuen går ofte hånd i hånd med smerter eller funktionsudfordringer ved aktivitet. Det kan derudover være voldsomme eller milde smerte symptomer, som opstår enkelt eller som en blanding af forskellige udslag. Herunder beskriver jeg de forskellige strukturelle udfordringer vedr. platfod og hulfod.

De 4 forskellige fodstillinger:

 

1 | Funktionel platfodDen funktionelle platfod indeholder en stor del hypermobilitet. Ved vægtbærring vil fodbuerne tilpasse sig med 100% areal på gulvet. I sekundet foden aflastes eller fjernes fra vægtværringen, vil svangbuen tydeligt være til stede.



2 | Strukturel platfodRigiditet er et nøgleord i denne fod. Fodbuerne er bogstaveligtalt kollapset og låser ledforbindelsen mellem ledene. Dette er en fod, som altid vil være pes planus (red. plat).



3 | HulfodCavus foden er en sammenkilet fod, hvor mellemrods knoglernes sammensætning og opbygning skaber en abnorm højde/længde i den longitidunelle bue. Den høje fodbue vil ofte øge presset markant på bagfoden og forfoden - hvori der vil være nogle udfordringer.


4 | Høj vristMange forveksler en cavus fod med en enormt høj vrist. Den høje vrist illusterer ikke svanghøjden, men egentligt højden på din midtfod. Dette vil ofte være et problem ved tilpasning af fodtøj. Husk at finde nogle sko med ekstra højde i overdelen uden elementer, der presser på din vrist.

Før vi kommer til, hvordan vi med stor succes behandler smerte og aflaster fodstillinger med ortopædiske indlæg samt fysioterapeutisk træning vil jeg kort gennemgå de hyppigste relaterede skader, som vi oplever på klinikken. 

Næste afsnit : Symptomer og typiske skader

platfod hulfod lav svang høj svang behandling

Symptomer og typiske skader forårsaget af din fodstilling.

Som tidligere nævnt er vores fødder og deres opbygning helt individuelle. Vi bliver tit spurgt på klinikken: "Er min fod normal?". Et umuligt spørgsmål, fordi der simplethen ikke findes en "normal fod". Det samme med skader og smerter i fødderne, men der findes nogle rammer man kan få en fælles forståelse ud fra. Med afsæt i over 20 års skadesbehandling, opridser jeg herunder nogle af de hyppigste skadesrammer, som vi ser på klinikken ved pes planus og cavus.

Fodstillingsrelaterede smertesymptomer:

  

1| Diffus smerte syndrom: Pes planus (red. platfod) relaterede smerter er ofte enormt diffuse og er placeret over hele foden. Sjældent specifik smerte lige omkring ét punkt. Den diffuse smerte er ofte overvældende og kan være voldsomt ubehagelig - smerten kan veksle mellem en brændende, stikkende, jagende, sovende og sensorisk ubehag.
 
2 | Svangsenebetændelse: Cavus foden (læs. hulfoden) har et, grundet højden på fodbuen, begrænset areal at fordele vægt på. Af samme årsag er det oftest forfoden eller bagfoden, der angribes. Smerten refereres tit til nedsunken forfod (læs. svangsenebetændelse i forfoden) eller tilsvarende til svangsenens udspring på hælbenet. 
 
3 | Fodstillings relaterede smerter: De fleste skader og smerter, der opstår ved en platfod eller hulfod er multifaktuelle og baseres på en større kompleksitet end, at foden 'bare er platfodet'. De abnorme fodstillinger kan være årsager til skinnebensbetændelse, knæsmerte, plantar smerter, rygsmerter, funktionsbesvær og abnorm muskeltræthed.

Næste afsnit : Min fodstilling driller, hvad gør jeg?

Min fodstilling er en udfordring. Hvad gør jeg?

Oplever du smerter fra en platfod eller hulfod er det naturlige valg at gå til egen læge og få undersøgt problematikken. Ved videre undersøgelse vil lægen ofte anbefale dig, at opsøge en fysioterapeut eller en klinik med speciale i din problematik. Oplever du udfordringer, som vi har beskrevet tidligere i dette indlæg, så kan du med fordel selv tage kontakt til en klinik - gerne med speciale i den aktivitet, hvori du har fået skaden eller oplever den værst.

 

Få hjælp nu: Udfyld vores skadeformular her

 

I Kaiser Sport & Ortopædi har vi en lang tradition for at aflaste uhensigtsmæssige fodstillinger, med vores individuelt designet ortopædiske indlæg til sko med opfølgende råd og vejledning til gode træningsøvelser, der forebygger negativ belastning. Før min kollega Simon giver dig 4 bulletpoints om indlæg, så vil jeg kort beskrive, hvordan vi behandler en platfod / hulfod på vores klinikker.

Næste afsnit : Behandling af platfod og hulfod

Behandling platfod hulfod med ortopædiske speciallavet indlæg

Sådan behandler vi platfod og hulfod.

Først og fremmest drejer det sig om at finde frem til det udsatte væv og derefter til skadesaktiviteten. Hvordan er den opstået, og hvordan skal vi sætte ind med den rette behandling. 

 

Behandling: 

 

1 | Med fysioterapi og træningsøvelser 

2 | Med ortopædiske indlæg 

3 | Med funktionelt fodtøj

 


 

I Kaiser Sport & Ortopædi har vi erfaret, at det individuelt tilpassede dynamiske indlæg er en vigtigt del af behandlingsforløbet ved platfod eller hulfod - indlægget gør det muligt at fremskynde behandlings processen, ved aktivt at aflaste belastningen. Det handler om at give foden, som helhed, de bedste forudsætninger. Og et dynamisk individuelt indlæg vil gøre en receptorisk og biomekanisk forskel, gennem hele din aktivitet og hverdag.

 

Læs også: Sådan behandler vi knæsmerter

 

Indlægget gør det ikke alene. Et indlæg skal altid bakkes op af træningsøvelser og funktionelt fodtøj. Isærdeleshed fodtøjet er en afgørende ramme for både indlæg og fod. I vores butik samarbejder det specialiserede personale med din fysioterapeut om at finde det optimale fodtøj til dit behov. Skoen skal undestøtte din pasform i både højde og bredde samt give dig de forudsætninger i dit gang/løbemønster.

  

Læs også: Sådan behandler vi nedsunken forfod

 

Når du bliver behandlet hos Kaiser Sport & Ortopædi vil den fysioterapeut du møder, være specialudannet i fodens anatomi, biomekanik og genoptræningsforløb. Det er selv samme fysioterapeut, som undersøger og behandler dig, der også fremstiller dine indlæg. Vi producerer dine indlæg på vores eget kliniske værksted og har løbende mulighed for at justere dine indlæg.

Næste afsnit : Video af træningsøvelser

1_1

Derfor er det ortopædiske indlæg det perfekte værktøj mod platfod og hulfod.

Læs med herunder når vores specialiserede fysioterapeut, Simon Nielsen, fortæller dig, hvorfor indlægget giver dig de bedste forudsætninger mod smerter forårsaget af platfod eller hulfod. Simon skyder også 3 bulletpoints din vej, som er vigtige at have med i overvejelsen, når man skal have lavet et ortopædisk indlæg. 

3 vigtige egenskaber dit ortopædiske indlæg skal besidde:

  

 1 | Vær opmærksom på hælskålen, den skal være dyb og tilpasset til dig.

 

2 | Materialerne varierer og det er vigtigt, at dét er valgt ud fra dit individuelle behov og aktivitet.

 

3 | Indlægget skal tilpasses sammen med et par sko, som understøtter din fod optimalt. Husk, at indlæg altid skal kombineres med fodtøj og øvelser.

Simon Nielsen: "Det dynamisk ortopædiske indlæg kan gøre en markant forskel for dine udsatte og smerteramte fødder. Først og fremmest er det vigtigt at analysere dine fødder, deres mobilitet samt styrke. Det gør vi manuelt og igennem 2 forskellige scanninger. Indlægget skal understøtte og give fødderne de bedste forudsætninger der, hvor ubalancen er størst, derfor håndsliber vi indlægget og tilpasser vores fysioterapeutiske tanker samt processer ned i materialet - så det passer til dit biomekaniske behov, men i særdelshed også til din unikke pasform. Vi kæmper en brav kamp for nedkæmpe den gamle ortopædiske tankegang med cement i skoene og kæmpe kiler. Vi arbejder med dynamiske materialer og organiske buer, tilpasset til din fod og til dit behov."

Læs også: