Footcore / Calf Raise Fascie Plantaris

Øvelse #9

Denne øvelse er til dig, der har smerter i svangsenen.

I videoen herunder viser vi, hvordan du udfører øvelsen. 

Hvorfor skal jeg lave denne træningsøvelse?

Svangsenen er en bindevævsplade, som strækker sig fra hælen og ud til tæerne. Din svangsene spiller en stor rolle for fodens naturlige stødabsorberende bevægelse. Overbelastes svangen gennem for høj belastning i en længere periode, kan den blive irriteret og smertepræget.

 

Det er derfor vigtigt for fodens helbred, at svangsenen er stærk nok til at kunne modstå den belastning, du påfører den via aktivitet - herunder især gang, løb og aktiviteter med retningsskift og hop. Har du derfor problemer med eller smerter i svangsenen, kan denne øvelse være særligt fordelagtig.

Hvad er formålet med footcore-øvelsen?

Denne øvelses hovedformål er at styrke svangsenen, så denne bliver mere resistent overfor belastning. Øvelsen udspænder samtidig svangsenen, hvilket kan have en lindrende effekt i forhold til smerter og inflammation.

Det får jeg ud af at lave denne fodøvelse?

Du vil opnå bedre egenskaber i forhold til den stødabsorberende bevægelse, som foden skal kunne lave under aktivitet, samt et bedre, stærkere og mere effektivt afsæt ved gang, løb og hop.

Vidste du i øvrigt?

Grunden til at man placerer et sammenrullet viskestykke, håndklæde eller lignende under tæerne er, at dette strækker tæerne, og svangsenen bliver derved udspændt. På den måde er der større effekt ved øvelsen, især når det gælder smertelindring.

Note: Vær omhyggelig med øvelserne og udfør dem langsomt og kontrolleret. Det giver bedst kvalitet og effekt af øvelsen.

 

Udfør ikke øvelsen, hvis du har en aktuel skade eller får ondt under udførelsen, men tag i stedet kontakt til din fysioterapeut, så du kan få den rette vejledning og træning. Udfyld gerne vores skadeformular herunder, så kontakter vi dig.

Udfyld skadeformular

Lad ikke en skade holde dig ude. Brug blot 1 minut på at udfylde denne formular. Herefter bliver du kontaktet af vores sundhedsfaglige team til en uforpligtende snak om hvordan, vi får dig tilbage i topform.