Footcore / Hallux Twist
Øvelse #6
Denne øvelse er til dig, der har smerter ved storetåen og forfoden.
I videoen herunder viser vi, hvordan du udfører øvelsen.
Hvorfor skal jeg lave denne træningsøvelse?
Storetåen er den vigtigste del, når det gælder stabilitet i foden. For at storetåen kan arbejde bedst muligt, bør muskulaturen på indersiden af foden kunne aktiveres. Denne øvelse er en positionsøvelse, hvor du kan blive bedre til at positionere storetåen bedst muligt i forhold til optimal opspænding i foden. Hvis du eksempelvis har knyster eller generelt er stiv i storetåens grundled, kan øvelsen være særligt givende i forhold til mobilitet.
Hvad er formålet med footcore-øvelsen?
Du bliver mere opmærksom på storetåens positionering.
Derudover vil øvelsen også hjælpe med at styrke muskulaturen på fodens inderside.
Det får jeg ud af at lave denne fodøvelse?
Din evne til at koordinere storetåen vil blive bedre. Samtidigt vil du blive stærkere på fodens inderside, som er med til at løfte svangen og dermed gøre foden mere stabil.
Øvelsen er også med til at strække muskulaturen mellem tæerne ud, hvilket kan give mere fri bevægelighed tæerne imellem.
Vidste du i øvrigt?
Du kan, for at sikre at øvelsen laves korrekt, lægge en finger på indersiden af foden, lidt foran hælen, og se om du kan mærke at muskulaturen spænder op.
Som nævnt tidligere egner denne øvelse sig godt til personer med knyster eller stivhed i storetåen. Derudover kan den også være en god tilføjelse til folk med platfod, som ønsker et stærkere opspænd i svangen.
Note: Vær omhyggelig med øvelserne og udfør dem langsomt og kontrolleret. Det giver bedst kvalitet og effekt af øvelsen.
Udfør ikke øvelsen hvis du har en aktuel skade eller får ondt under udførelsen, men tag i stedet kontakt til din fysioterapeut, så du kan få den rette vejledning og træning. Udfyld gerne vores skadeformular herunder, så kontakter vi dig.
Mere indhold fra klinikken:
Behandlingstilbud: