The Extender

Øvelse #24

Denne øvelse er til dig, der døjer med skader eller krampe i baglåret.

I videoen herunder viser vi, hvordan du udfører øvelsen. 

Hvorfor skal jeg lave denne træningsøvelse?

Da kroppen trives under bevægelse, kan dynamisk udspænding typisk være at foretrække frem for statisk udstrækning, hvis du ønsker at blive mere fleksibel.

 

Hvis du føler dig spændt i baglår og lægge eller døjer med kramper de samme steder samt måske i fødderne, så er øvelsen her et rigtig fornuftigt sted at starte. Derudover er den en god øvelse tidligt i genoptræning for baglårsskader.

Hvad er formålet med øvelsen?

Den kan være med til at nedsætte risiko for fibersprængninger og forstrækninger i baglår. Den er dermed også en god øvelse tidligt i et behandlingsforløb for netop den slags skader.

Det får jeg ud af at lave denne øvelse?

Du vil blive mere fleksibel i bagkæden (balder, baglår og lægge), hvilket tillige vil øge mobilitet i hofter, knæ og ankler. 

 

Øvelsen rammer derudover ikke kun muskulaturen, men også nervevæv. Døjer du derfor med udstrålende smerter fra ryggen ud i benene, kan denne øvelse være et godt sted at starte.

Vidste du i øvrigt?

Ønsker du mere stræk på nervevæv, kan du med fordel løfte hovedet, når benet er højest. Dette strækker yderligere og giver en rigtig god nervemobilisering.

Note: Vær omhyggelig med øvelserne og udfør dem langsomt og kontrolleret. Det giver bedst kvalitet og effekt af øvelsen.

 

Udfør ikke øvelsen hvis du har en aktuel skade eller får ondt under udførelsen, men tag i stedet kontakt til din fysioterapeut, så du kan få den rette vejledning og træning. Udfyld gerne vores skadeformular herunder, så kontakter vi dig.

Udfyld skadeformular

Lad ikke en skade holde dig ude. Brug blot 1 minut på at udfylde denne formular. Herefter bliver du kontaktet af vores sundhedsfaglige team til en uforpligtende snak om hvordan, vi får dig tilbage i topform.