Om Kaiser Sport og Ortopædi



Om Kaiser Sport og Ortopaedi



Det er vores ambition, at alle skal have en god oplevelse i Kaiser Sport og Ortopædi. Derfor har vi samlet landets nok mest velfunderede team med bred viden om løb og skader – det hele under ét tag.

 

Kaiser Sport og Ortopædi er for alle

I vores butik og på vores klinik hjælper vi alle, - fra børn til ældre, elitesportsudøver eller motionist. Vores navn leder tankerne i sportens retning, men du behøver ikke være ”sportstosse” for at have grund til at kontakte os, slet ikke. Vi har en stor, alsidig patient- og kundekreds, hvilket giver et dejligt levende hus rigt på diversitet, nærvær og rummelighed.


I klinikken

Vi er den klinik i Danmark, der behandler flest fodskader, og vores medarbejdere har opbygget et unikt erfaringsgrundlag i behandling af fodrelaterede skader og belastningsskader. Vi har også mange patienter med slidgigt og problemer i fødder, ankler, knæ, ryg og hofter, som henvises hertil.


I vores behandlinger stræber vi efter at give kroppen et bedre udgangspunkt for at arbejde. Det gør vi ved at sikre, at der er balance og mobilitet i kroppens led, muskler og bindevæv. Vi benytter altid den nyeste teknologi for at afdække, hvad der sker i kroppen under bevægelse.


I butikken

Vi tilbyder kun det absolut bedste, som sko- og løbetøjsproducenterne kan præstere. Vi udvælger vores sortiment ud fra strenge, funktionelle krav og undersøger hele tiden markedet for at finde nye og endnu bedre produkter.

Du mødes altid i øjenhøjde og med 1:1 rådgivning - uanset om du forhåndsbooker en tid til skokøb eller kigger ind fra gaden. 

Vi  tester dig altid på løbebånd og har landets mest avancerede analyseudstyr, som viser dit løb helt ned i detaljen, og vi kan nemt sammenligne dit løb i flere forskellige løbesko. Vi gemmer optagelserne i to år, hvilket giver os mulighed for at være endnu mere præcise, når vi næste gang skal finde løbesko til dig.


I vores Sport Lab

I vores Sport Lab har vi bl.a. mulighed for at optimere din træning med Hechmann Runnings iltoptagelsetest. Vi tilbyder også en fysioterapeutisk 3D-løbestilsanalyse med det anerkendte og innovative måleudstyr; Qualisys - på den måde kan vi optimere dit bevægelsesmønster og løbeøkonomi eller belyse din skadeshistorik og udarbejde en et træningsforløb med henblik på, at optimere på relevante parametre. 


Engageret tværfagligt team

Vi har opbygget et stærkt, tværfagligt team af løbespecialister, fysioterapeuter, osteopater og bandagister, - alle entusiaster, som brænder for deres arbejde, og som nyder at give gode oplevelser videre.


Igennem 20 år har vi hjulpet tusindevis af danskere til et aktivt liv med sport og bevægelse
 

Kaiser Sport og Ortopædi blev grundlagt i 1999 i en rebelsk ånd og en drøm om ikke bare at være endnu en traditional  specialbutik med fokus på løb.

Siden starten har det altid været vores vision at skabe et autentisk rum hvor nærvær, behandlingsforløb og kunderejsen øges.

I forlængelse af visionen, udviklede vi et unikt og innovativt koncept, hvor traditionel butik, fysioterapeutisk klinik og sport lab smelter sammen i en rummende holistisk helhed, der kan tilbyde kyndig vejledning i løbesko, behandlinger, analyser og vores ortopædisk fremstillede dynamiske indlægssåler.

Vi håber snart at byde dig velkommen i vores Kaiser Sport og Ortopædi univers.